REJSEBETINGELSER

REJSEBETINGELSER

Image
Rejsegarantifonden

Best in Life Sport er medlem af rejsegarantifonden, nr. 2758. Bidrag til rejsegarantifonden indregnes altid i rejsens grundpris.

Bestilling af rejse

Accepterer du som kunde et skriftligt eller mundtligt tilbud afsendt af Best in Life Sport, anses det som bindende og kan derfor ikke annulleres.

Skulle det i mod forventning ske at Best in Life Sport ikke kan levere den pågældende ydelse som er bestilt pga. manglende ledighed, forbeholder Best in Life Sport sig retten til at annullere købet straks efter accept, senest 24 timer efter.

Afbestilling af din rejse

Når du bestiller din sportsrejse, hvor specifikke billetter er inkluderet til det pågældende event, kan rejsen ikke afbestilles og derfor kan pengene heller ej refunderes.

Fly kan som udgangspunkt godt ændres/annulleres men det er dog altid forbundet med et gebyr, som vil variere i forhold til det pågældende flyselskab som bruges samt hvilken ændring det vedrører.

Hotelopholdet kan som udgangspunkt godt ændres/annulleres og i det fleste tilfælde endda gebyrfrit. Dog forekommer der også situationer for der opkræves et gebyr ved evt. ændring/annullering.

Vil du gerne overdrage din pakkerejse som er købt hos Best in Life Sport, kan det i nogle tilfælde godt lade sig gøre. Vi opkræver dog et gebyr som vil variere i forhold til omfanget af rejsen.

Datoændring til et event

Ved en bestilling af en pakkerejse, hvor billetter til events er inkluderet forekommer det i nogle tilfælde at datoen til det pågældende ændres. Vore pakkerejser gælder til det pågældende event og ikke nogle faste datoer. Derfor flyttes rejsen med ved en evt. datoændring og du vil derfor stadig have samme mulighed for at opleve det pågældende event.

Best in Life Sport forbeholder retten til ikke at tage ansvaret for omkostninger og ændringer af flybilletter, så længe disse ikke er bestilt igennem Best in Life Sport.

Din sikkerhed for billetter

Best in Life Sport har mere end 40 års erfaring i planlægning og arrangering af sportsrejser til rejselystne gæster fra hele verden. Vi bruger kun autoriseret leverandører til alle events som vi udbyder, og du kan derfor altid være sikker på at få din gyldige billet leveret til det specifikke event. Skulle billetten ikke leveres, får du hele rejsen refunderet, det er ganske enkelt. Best in Life Sport skal dog altid kontaktes på rejsen hvis et billet problem skulle opstå. Sker dette ikke under selve rejsen, kan der ikke stilles krav om refundering.

Bestilling af fly hos Best in Life Sport

Næsten alle produkter som udbydes af Best in Life Sport er uden fly og består derfor af hotelovernatning og billet til det pågældende event. Dog kan Best in Life Sport godt bestille dine fly for dig så du får en samlet pakke leveret. Det skal dog påpeges at Best in Life Sport tager et gebyr på 250 kr. eller 400 kr. for at håndtere og udstede flybilletter. Når du outsourcer fly til os er det nemlig vores ansvar at du når frem til den pågældende destination i tide i forhold til dit event. Vi har derfor pligt til at foretage evt. ændringer af fly.

Vores gebyr er 250,- ved flybilletter < 2.000,-.
samt 400,- ved flybilletter > 2.000,-.

Står du derimod selv for bookingen af flybilletter, er det dit eget ansvar at håndtere eventuelle ændringer. vi anbefaler altid at booke dine flybilletter direkte på flyselskabet egen hjemmeside og ikke igennem diverse mellemhandlere.

Akut sygdom og dine afbestillings muligheder

Vi anbefaler altid vore kunde at tegne en afbestillingsforsikring ved køb af den pågældende rejse. Denne vil dække diverse afbestillingsomkostninger, såfremt kundens deltagelse på rejsen er umulig eller i væsentlig grad vanskeliggøres pga. død eller akut sygdom som kræver hospitalindlæggelse. Denne forsikring koster 6% af rejsens pris. Det er også muligt at tegne en årsafbestillingsforsikring. Læs mere om dine forsikringsmuligheder her.

Rejse- og ulykkesforsikring

Du vil som rejsende selv være ansvarlig for at afholde diverse omkostninger ved sygdom, hospitalindlæggelse, hjemtransport, bagage, ulykke mv. undervejs. Vi anbefaler derfor altid vore kunder at tegne en rejseforsikring. Forsikringer bør dog altid overvejes taget destinationen i betragtning samt det blå sygesikring. Læs mere om dine forsikringsmuligheder her.

Hjemmeside og Facebook

Vi opdaterer ofte vore tilbud på Best in Life Sport samt Facebook, og der sker derfor ofte ændring med kort varsel. Vi gør opmærksom på at det altid er vore seneste webside, der er gældende og Best in Life Sport er derfor uden ansvar for at en kunde evt. skulle have gemt en tidligere version på egen computer, eller hvis en opdatering er undladt.

Aflysning af din rejse

Best in Life Sport kan aflyse din rejse såfremt omstændigheder, som vi og vore samarbejdspartnere ikke har indflydelse på eller haft mulighed for at forudse, forekommer (force majeure lignende forhold). I disse tilfælde refunderes selvfølgelig rejsens fulde pris, og kunden kan desuden ikke gøre krav på erstatning.

Turistskat

I skal være opmærksomme på at i enkelte lande opkræves lokale turister det der hedder turistskat. Denne skat betales direkte til hotellet ved check ud, vi har derfor ikke mulighed for at inkludere denne pris i vore priser. Skatten varierer fra land til land og mellem de forskellige hotelkategorier.

Force Majeure

Såfremt der indenfor et tidsrum på 14 dage før rejsens påbegyndelse forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller lignende, kan rejsen afbestilles vederlagsfrit. Der vil dog være den betingelse, at offentlige danske myndigheder (Udenrigsministeriet eller Sundhedsmyndighederne) direkte fraråder rejser til det pågældende område. Kundens ansvarsfrie afbestillingsret gælder dog ikke, hvis kunden ved aftalens indgåelse kendte til den pågældende begivenhed, eller begivenheden var almindelig kendt. Ubenyttede ydelser under et rejsearrangement refunderes hverken helt eller delvist.

Dit ansvar som kunde

Du som rejsende har følgende ansvar:

  • Du skal sørge for at dit pas minimum er gældende 6 måneder fra indrejsedatoer. Derudover er det din pligt at kontrollere at for- og efternavne i billetter, rejsepas og øvrige dokumenter er korrekte og stemmer overens. Det er meget vigtigt at det navn som står i dit pas stemmer overens med det navn som der er registreret på flybilletten. Hvis ikke dette er tilfældet kan det føre til afvisning ved check in til flyet. Best in Life Sport påtager sig intet ansvar for de evt. afvisninger/følger som burde opstå ved ukorrekte oplysninger.
  • Du skal holde dig opdateret ved eventuelle ændrede hjemrejse tider og genbekræfte din pladsreservation ved at kontakte flyselskabet senest 72 timer før hjemrejsen. Hvis dette ikke foretages har flyselskabet sin ret til at disponere over flysæderne uden at kunden kan rejse krav.
  • Du skal møde rettidigt til de oplyste steder ved ud- og hjemrejse af Best in Life Sport.
  • Du skal behandle andre som du selv vil behandles. Man skal optræde således, at evt. medrejsende ikke føler sig generet. I meget grove tilfælde kan de ske at Best in Life Sport ikke lader dennes repræsentant deltage videre på turen og dermed bortvises.
  • Dit navn i dit pas skal stemme overens med de oplysninger som står i Det Centrale Personregister. Det er kundens ansvar at kontrollere dette. Ved uoverensstemmelse kan kunden risikere at få afvist en evt. ansøgning om visum.
Reklamation

Opstår der mangler på turen og en reklamation er til sin ret bedes dette straks oplyses til Best in Life Sport således vi straks kan forsøge at afhjælpe den pågældende mangel. Krav som af en grund ikke har kunnet afhjælpes, skal være i Best in Life Sport’s hænde indenfor rimelig tid efter rejsens afslutning.